Hvor går grænsen til fysisk og psykisk vold?

Psykisk vold, handler i bund og grund om at voldsudøveren truer, nedgører og ydmyger på systematisk vis, sin kone, kæreste eller person i nær relation. Imens fysisk vold er situationer hvorpå voldudøveren slår på en anden person af personlig relation, sin kæreste eller kone..

Psykisk vold er ikke noget man kan vise frem ligesom et blåt mærke som ved fysisk vold. Den psykiske vold er derimod ydmygelser og andre nedgørende ord som er med til at personen vil komme ind i et negativt tankemønster og få et dårligt selvværd. Dette negative tankemønster, kan være med til at give personen selvdestruktive tanker som i bund og grund kan ende med at personen gør skade på sig selv eller i værste fald begår selvmord.

Det kan være at din partner er kontrollerende eller voldsomt dominerende, hvilket ender ud i fysisk eller psykisk vold.  Volden kan forekomme som at man bliver slået, sparket, rusket, brændt på, overfaldet, fastholdt, spærret inde eller forhindret i at sove eller spise samt seksuel vold. Fysisk vold er i sig selv frihedsberøvende og er derfor ulovligt.

Så snart et andet menneske bliver udsat for en form for vold på ens krop eller psykisk prøver på at få nedbrudt en person på systematisk vis der er ens nære relation, kone eller kæreste, kan man tale om at man er voldsramt. Det betyder at voldsudøveren udsætter den voldsramte overfor handlinger der strider imod personens egne ønsker og frihed.

Det er derfor vigtigt for dig som voldsramt, at være i stand til at kunne søge hjælp i denne situation. Det kan nemlig være en livsændrende handling for dig og hvis du har, dine børn, at komme på et krisecenter.

Krisecenteret, en ny start

Så snart du forlader din voldsudøver, vil du og hvis du har, dine børn,have mulighed for blive indlogeret på et krisecenter. Det kræves dog at du kontakter krise-hotlinen eller tager selv ud til et krisecenter. Hvis du forlader din voldsudøver bør du medtage:

  • Tøj til dig og hvis du har, dine børn
  • Penge eller hævekort
  • Evt. medicin og recepter
  • Officielle papirer om dig, og hvis du har, dine børns. (Dåbsattester, pas, vielsesattest, immigrationspapirer m.m.)
  • En hyggelig ting, der betyder meget for dig
  • Telefon og adressebog
  • Ekstra nøgler til både hus og evt. bil
  • Hvis du har børn, legetøj

Tiden du kommer til at være på krisecenteret, afhænger af dig og dine behov. Det betyder at du har god mulighed for, at kunne komme dig, og lære om hvordan du kan håndtere dit liv efter krisecenteret. Tiden plejer at ligge mellem 3-6 måneder.

Krisecenterets hverdag ligger op til at du skal kunne have en normal hverdag. Her skal du både sørge for dine børn og madlavning sammen med de andre beboere. Sammen vil i kunne støtte hinanden i hverdagen og hjælpe hinanden med at bearbejde det i har været udsat for.

Idet du bliver indlogeret på krisecenteret, vil du og dine eventuelle børn, også kunne modtage terapi og vejledning. I den første periode vil det hele være meget nyt og derfor vil du også føle dig meget skrøbelig. Derfor vil der i den periode også være mulighed for ekstra omsorg og støtte.

For at gøre dig i stand til at kunne stå på egne ben, vil du også modtage hjælp til hvordan du kan komme videre efter krisecenteret. Kriseramte, får hjælp at en socialrådgiver, som hjælper dig med at skabe kontakt til jobcentre, søge om lejlighed og andet som er med til at skabe en god start til efter krisecenteret.

 

ER DU SAGSBEHANDLER?

Hvis du er sagsbehandler som søger efter et krisecenter, som du ikke kan finde, så endelig skriv til os på:

info@FindKrisecenter.dk